Om Suavida

SuaVida betyder ”Dit liv”. Navnet er et udtryk for den recovery baserede tilgang, som vi bygger vores tilbud på – at det er dit liv, din lidelse, din behandling. Vi skal sammen finde det meningsfulde i at tage ansvar for at få det bedre. At tage ansvar for at få det bedre kan virkelig være en uoverskuelig proces. Måske har dine nærmeste båret det ansvar for en periode, måske har en kostplan været din guideline, måske har du stået helt alene med for stort et ansvar.

Uanset hvad – så kommer vi ikke udenom, at du skal have det bedre, og ansvaret for at ville det, skal være dit, men du er IKKE alene på vejen derhen.

Ringen omkring navnet SuaVida er hele dig – dvs. dine nærmeste, dine rammer, din historie, din krop og dine tanker.

Som tidligere ansat sygeplejerske på et døgnafsnit for børn, unge og voksne med anoreksi ved jeg, at behandlingen her består i at vægtøge til opnåelse af en sund vægt – beregnet ud fra BMI. Man spiser med støtte og motivation og til tider med tvang. Ofte motiveres man af konsekvens. Dette er en effektiv metode til at nå de mål der er sat under indlæggelsen – at komme op i vægt, hvilket er nødvendigt for overlevelsen hos de fleste der er blevet så undervægtige, at deres vitale værdier på dette stadie er kritiske.

Men desværre viser tal fra foreningen spiseforstyrrelse og selvskade, at 1 ud af 5 indlagt med anoreksi bliver genindlagt. Mange oplever at de pludselig står alene tilbage med et ansvar som mange desværre oplever, at de ikke er klædt på til, når de bliver udskrevet.

Der er nogle helt andre rammer i hjemmet – uden de samme muligheder for at rammesætte på den måde man gør under indlæggelse, og det får mange pårørende til at føle sig magtesløse – og hende/ham med en spiseforstyrrelse til at føle sig – måske utryg?

spisestøtte behandling af spiseforstyrrelser familieterapi
spisestøtte behandling af spiseforstyrrelser familieterapi
spisestøtte behandling af spiseforstyrrelser familieterapi

Undersøgelser peger i retning af, at flere og flere mennesker med en spiseforstyrrelse generelt undlader at tage imod hjælp fra psykiatrien eller opgiver hjælpen, bla. fordi, at de oplever, at man mest af alt symptombehandler – og dermed ikke får arbejdet grundigt med det der gør, at man HAR BRUG FOR symptomet/spiseforstyrrelsen.

Det er en kompetent og klog hjerne du har. Den får en spiseforstyrrelse og en selvskadende adfærd fordi der er noget andet, der ellers ville føles værre. Det er det ”andet” vi gerne – sammen med dig vil finde ud af hvad er og så arbejde med det – sideløbende med at vi arbejder med det meningsfulde i at spise.

Det er ikke det målbare, altså vægten, der hos SuaVida vil være fokus, men samtidig er det vigtigt at understrege, at vi bruger vores sundhedsfaglighed og blikket for, at vi først og fremmest skal passe på dig – og dette vil vi sammen skabe en struktur og nogle rammer for. Det er altså en mulighed at blive vejet, men det er noget vi sammen skal vurdere behovet for.

Det VIGTIGSTE er, at du og din familie føler jer trygge, hørt og set – og aldrig føler jer alene med en så alvorlig sygdom som en spiseforstyrrelse er.

Familiebehandlingen

Hos SuaVida tager vi udgangspunkt i det meningsgivende og de rammer og dynamikker der er omkring dig. Er du et barn med en spiseforstyrrelse, er du symptombæreren og dine forældre/omsorgspersoner er en del af mønstret OG en del af din behandling.

Er du forælder/omsorgsperson til et barn med en spiseforstyrrelse, er du/I således en del af behandlingsprocessen.



Kilde:

Nutrients | Free Full-Text | Why Do Women with Eating Disorders Decline Treatment? A Qualitative Study of Barriers to Specialized Eating Disorder Treatment (mdpi.com)

LMS: Genindlæggelser af spiseforstyrrede stopper først, når kommuner og psykiatri arbejder sammen – Altinget: Social

https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/anoreksi/diagnosekriterier-anoreksi